Vi kender det alle sammen. Vi prøver indædt at leve sundt, vælge de rigtige madvare, spise i små mængder - flere gange dagligt som de kloge siger er sundt... Men personligt har jeg svært ved at skulle betale det dobbelte bare fordi det er sundt eller fordi det er økologi. Selvfølgelig ville jeg aller helst spise økologisk, men det har jeg bare ikke økonomien til... Samt synes jeg (kan godt være jeg bare ikke er den bedste kok... ) at de lidt mere usunde ting smager bedst...
Efter jeg fandt sammen med min nuværende kæreste har jeg taget OK på, ikke at jeg er overvægtig, jeg har den vægt min krop skal have, og jeg er ikke begyndt at spise mere eller spise utroligt usundt. Derfor prøver jeg nu at tage kontrol over min krop - spise mere sundt, (mangler dog den der med motionen...) spise varieret, selv lave det meste af min mad og ikke mindst... spise det der morgenmad som jeg aldrig har været god til. Og alligevel synes jeg ikke det har gjort noget for min krop, jeg føler endda jeg er blevet mere 'doven' og meget mere træt. <- det gør så at jeg drikker unormalt meget kaffe for at få mit energi niveau bare en smuuuule op selvom jeg udemærket godt ved at det på ingen måde er sundt.
... Så mit spørgsmål til mig selv... Er det det værd? er det PINEN værd at vide at jeg ikke må spise et lille stykke kage, eller spise en toast med lys pålægschokolade? Egentligt ikke... Men hvorfor bliver jeg så ved med at pine mig selv? Desværre fordi dagens samfund er så selvbevidst at jeg ikke føler at jeg kan blive accepteret hvis min kost er så... usund?
Jeg føler mig ikke tilpas i min krop som den er nu, og igen, jeg er ikke tyk, jeg er bare for selvbevidst. Og det er forkert, for som min kæreste så pænt siger "du er smuk som du er, og er der ikke noget at holde i, er der heller ikke noget at bolle i..." eller "der er jo ikke noget ved at kneppe et skelet!" Han har jo fuldstændig ret, så HVORFOR bliver vi (jeg) ved? Er det pga de photoshoppede billeder af kvinder i undertøj, som mænd savler over, som ikke har 1 gram fedt for meget på kroppen, er det dem vi vil ligne, for det kommer vi aldrig til...
Jeg har engang hørt en sige "Du kan ikke elske nogen, før end du har lært at else dig selv" og jeg håber ikke det er rigtigt. Men samtidig kan man vel først elske en anden når man hviler i sig selv, når man er selvsikker nok til at kunne stå nøgen foran personen, og tænke "han synes jeg er smuk, så må jeg jo også være smuk".
Nå.. Jeg tror det er på tide at forkæle mig selv, med min families 'hemmelige' opskrift på smelter. Hvilket bare er en toast med chokolade der kommer i microen til chokoladen smelter. Det smager MUMS og feder OK! Men nu fik jeg min mening ud. Håber I deler den samme mening... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar