Jeg kan ikke forstå det.... Jeg var ude for i dag at min bil begyndte at opføre sig underligt, og holdte derfor ind til siden med havari på, og håbede på der var en der ville holde ind (da jeg altid har en mobil uden strøm når sådanne noget her sker) og var ca. 20 km hjemmefra, inde i Århus, stod ude på vejbanen og prøvede at få en til at holde ind og til mit held stoppede en sød mand, jeg aldrig fik navnet på desværre, og spurgte om han kunne hjælpe, og jeg svarede at jeg stod uden mobil pt, og om jeg måtte låne hans mobil til at ringe efter hjælp. Og selvfølgelig måtte jeg da det. Efter jeg fik kaldt efter hjælp, og han kørte hjem (igen, 100.000 gange tak.) sad jeg jo og ventede på min søde kæreste, og der gik vel... 30-40 minutter, hvilket også er okay, men det der gør mig harm er at der i løbet af den tid ikke stoppede en eneste op og spurgte om de skulle hjælpe mig.
Hvorfor har folk så travlt med deres eget liv at de ikke har bare 2! Sølle minutter til at stoppe op og spørge om de kan hjælpe med noget. I et land som Danmark hvor vi jo er verdens gladeste samfund, ikke kan hjælpe vores medmennesker. Hvor mange ville stoppe op hvis der holder en bil med havari? Jeg ville, men det er også fordi jeg er så forbandet uheldig at det ikke er sidste gang jeg kommer til at holde og skal bruge hjælp.
Vi ville helt klart hjælpe hvis en person faldt og slog hul i hovedet eller sådan noget. Men de små bagateller, det som om man lukker øjnene for det. Som om man ignorere den gamle dame der står og ser lost ud fordi hun skal over en trafikeret vej. Vi er alle så hellige, at vi hellere vil gå i vores egen lille lukkede verden, end at se på vores medmennesker og se om de har brug for hjælp. Og alligevel, den dag vi selv har brug for hjælp, så regner vi med at alle og hvermand skal hjælpe (som der ingen der gør, fordi de ikke vil ud af deres egen lille verden...)
Surt opstød forbi. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar