Søndagshygge....

Søndag... Hvad skal man bruge den til, andet end at være sammen med familien, vennerne eller crashe foran tossen med en varm kop kakao... 
Jeg foretrækker dog at bruge den på Starbucks sammen med en speciel veninde. Også i denne 'kolde' tid. 
I Salling har de, som så mange andre butikker/storcentre, pyntet op til jul med både juletræ, julekæder, julemusik og halvt om halvt julestemning. Nu er jeg personligt ikke den største jule fan, og havde annonceret til familie og venner at jeg ikke ville have noget med julen at gøre, men her sidder jeg, kigger på alle de glade mennesker, kulden der ligger som et varsel om snedækket landskab i næste uge, lyskæderne der så pænt skinner og juletræet der står og byder alle velkomne, og bliver helt i julestemning selv. Selv min sædvandlige kop kaffe er skiftet ud med en Toffee Nut Latte (på minimælk uden flødeskum dog...). Hvordan dette kunne overgå mig, ved jeg ikke...

Men hvad bedre at bruge sin søndag på, end at sidde her, og diskutere den forgangne uge, den uge vi kommer ind i, hvad det nye år kommer til at bringe os og hvad vi håber julen kommer til at byde på. Men også at slappe af, lade op til den nye uge. 

Og denne uge har været trættende, fik flyttet min kanin ud til kæresten grundet uenigheder på hjemmefronten, fået rykket lidt rundt i det store hjem, kæresten er nææææææææsten færdig med at rode med sin bil og fik betalt en ond ond vægtafgift på min elskede Audi... 

Da jeg sidder på ipaden kan jeg ikke lægge billeder ind af en eller anden underlig grund... 

❄⛄

Vær mod andre som du vil have dem til at være overfor dig.

Jeg kan ikke forstå det.... Jeg var ude for i dag at min bil begyndte at opføre sig underligt, og holdte derfor ind til siden med havari på, og håbede på der var en der ville holde ind (da jeg altid har en mobil uden strøm når sådanne noget her sker) og var ca. 20 km hjemmefra, inde i Århus, stod ude på vejbanen og prøvede at få en til at holde ind og til mit held stoppede en sød mand, jeg aldrig fik navnet på desværre, og spurgte om han kunne hjælpe, og jeg svarede at jeg stod uden mobil pt, og om jeg måtte låne hans mobil til at ringe efter hjælp. Og selvfølgelig måtte jeg da det. Efter jeg fik kaldt efter hjælp, og han kørte hjem (igen, 100.000 gange tak.) sad jeg jo og ventede på min søde kæreste, og der gik vel... 30-40 minutter, hvilket også er okay, men det der gør mig harm er at der i løbet af den tid ikke stoppede en eneste op og spurgte om de skulle hjælpe mig. 

Hvorfor har folk så travlt med deres eget liv at de ikke har bare 2! Sølle minutter til at stoppe op og spørge om de kan hjælpe med noget. I et land som Danmark hvor vi jo er verdens gladeste samfund, ikke kan hjælpe vores medmennesker. Hvor mange ville stoppe op hvis der holder en bil med havari? Jeg ville, men det er også fordi jeg er så forbandet uheldig at det ikke er sidste gang jeg kommer til at holde og skal bruge hjælp. 

Vi ville helt klart hjælpe hvis en person faldt og slog hul i hovedet eller sådan noget. Men de små bagateller, det som om man lukker øjnene for det. Som om man ignorere den gamle dame der står og ser lost ud fordi hun skal over en trafikeret vej. Vi er alle så hellige, at vi hellere vil gå i vores egen lille lukkede verden, end at se på vores medmennesker og se om de har brug for hjælp. Og alligevel, den dag vi selv har brug for hjælp, så regner vi med at alle og hvermand skal hjælpe (som der ingen der gør, fordi de ikke vil ud af deres egen lille verden...) 

Surt opstød forbi. :) 

Sund eller usundt?

Vi kender det alle sammen. Vi prøver indædt at leve sundt, vælge de rigtige madvare, spise i små mængder - flere gange dagligt som de kloge siger er sundt... Men personligt har jeg svært ved at skulle betale det dobbelte bare fordi det er sundt eller fordi det er økologi. Selvfølgelig ville jeg aller helst spise økologisk, men det har jeg bare ikke økonomien til... Samt synes jeg (kan godt være jeg bare ikke er den bedste kok... ) at de lidt mere usunde ting smager bedst... 
Efter jeg fandt sammen med min nuværende kæreste har jeg taget OK på, ikke at jeg er overvægtig, jeg har den vægt min krop skal have, og jeg er ikke begyndt at spise mere eller spise utroligt usundt. Derfor prøver jeg nu at tage kontrol over min krop - spise mere sundt, (mangler dog den der med motionen...) spise varieret, selv lave det meste af min mad og ikke mindst... spise det der morgenmad som jeg aldrig har været god til. Og alligevel synes jeg ikke det har gjort noget for min krop, jeg føler endda jeg er blevet mere 'doven' og meget mere træt. <- det gør så at jeg drikker unormalt meget kaffe for at få mit energi niveau bare en smuuuule op selvom jeg udemærket godt ved at det på ingen måde er sundt.

... Så mit spørgsmål til mig selv... Er det det værd? er det PINEN værd at vide at jeg ikke må spise et lille stykke kage, eller spise en toast med lys pålægschokolade? Egentligt ikke... Men hvorfor bliver jeg så ved med at pine mig selv? Desværre fordi dagens samfund er så selvbevidst at jeg ikke føler at jeg kan blive accepteret hvis min kost er så... usund? 
Jeg føler mig ikke tilpas i min krop som den er nu, og igen, jeg er ikke tyk, jeg er bare for selvbevidst. Og det er forkert, for som min kæreste så pænt siger "du er smuk som du er, og er der ikke noget at holde i, er der heller ikke noget at bolle i..." eller "der er jo ikke noget ved at kneppe et skelet!" Han har jo fuldstændig ret, så HVORFOR bliver vi (jeg) ved? Er det pga de photoshoppede billeder af kvinder i undertøj, som mænd savler over, som ikke har 1 gram fedt for meget på kroppen, er det dem vi vil ligne, for det kommer vi aldrig til... 

Jeg har engang hørt en sige "Du kan ikke elske nogen, før end du har lært at else dig selv" og jeg håber ikke det er rigtigt. Men samtidig kan man vel først elske en anden når man hviler i sig selv, når man er selvsikker nok til at kunne stå nøgen foran personen, og tænke "han synes jeg er smuk, så må jeg jo også være smuk". 

Nå.. Jeg tror det er på tide at forkæle mig selv, med min families 'hemmelige' opskrift på smelter. Hvilket bare er en toast med chokolade der kommer i microen til chokoladen smelter. Det smager MUMS og feder OK! Men nu fik jeg min mening ud. Håber I deler den samme mening... :) 

Ugly-duckly-caaaake.

Min bedste veninde ønskede sig en kage som fødselsdagsgave d. 2/10.. Såååå, der skulle en del tænkning til før min idé kunne blive til virkelighed. det hjalp så på ingen måde at hun samtidig er lidt kræsen men havde sagt "overrask mig!"... 

Så jeg lagde hovedet i blød, søgte lææææænge på internettet for at finde de rigtige opskrifter... Dem fandt jeg så også. Heldigvis havde jeg det meste i forvejen, så der skulle ikke så meget 'nyt' i, men det er altid sjovt at eksperimentere! Det blev en to lags kage, med vanilla bunde og chokolademousse samt en bær kompot og hakket mørk chokolade. 

Jeg hørte den smagte godt, kunne desværre ikke selv smage den pga fløden der var i, men sådan er det jo. 

Kagen er smurt op med kakaosmørcreme, og toppen (det blå) er bare normal smørcreme med blå pastafarve fra specialkøbmanden. 

Jeg er meget stolt over kagen, og jeg håber sådan at den var lige så god som de beskrev den! :) 







... PS... Opskrifterne bliver lagt op en af dagene. :)

Turde at tage springet...

Jeg har længe gået med tanken om at ville begynde at blogge. Men har ikke haft modet til det før ej heller freden eller tiden til det. Excuses, excuses. 
føler det måske også lidt underligt at skulle begynde at lægge sit liv ud på nettets uendelige vej, men samtidig har jeg sååååh meget jeg gerne vil dele ud af, erfaringer, fejltagelser, what not... :D 

Jeg har også været i tvivl om hvad jeg skulle skrive i en blog, hvor personlig den skal være, hvem jeg kunne ramme med min blog. Men tror at hvis bare man har noget på hjertet, eller har en oplevelse man gerne vil dele ud af, så er dette det perfekte sted at gøre det. 

Det der fylder mest i mit liv, er nok min store passion for kager. Ikke så meget at spise dem, mere at lave dem, og gerne fra bunden. Samt med de bedste ingredienser man lige kan få i et supermarked. Jeg har bagt i lidt over to år nu, det er ikke meget, og havde før min første pæne kage slet ikke overvejet at skulle gå i denne retning, men efter en skade på mit knæ, som gjorde at jeg ikke kunne blive automekaniker (som ellers var planen) havde jeg en masse tid derhjemme, hvor jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg skulle bruge til, fandt jeg en (set i bakspejlet) relativ let 'starter kage'. En basic chokolade kage med citronfromage i mellem og hjemmelavet fondant der lignede jeg ved ikke hvad... men det var den vej jeg var destined to go, for nu, lidt over 2 år efter, har jeg fået tilmeldt mig grundforløbet som konditor. Yay. 

Der er få ting der betyder meget for mig, en af dem, er min kanin, Nala. Det lyder totalt absurt at det er en af de få ting, men da jeg hentede hende i Vojens 1½ år siden, vidste jeg fra første øjekast, at vi var meant to be. Jeg vil aldrig kunne elske noget (okay, måske mine fremtidige børn...) så højt som jeg elsker den lille spirvip. Hun er der altid for mig, både i gode og dårlige situationer. 

Men denne blog kommer til at handle om kager, kager og atter kager !! - Dog kommer der også andre indlæg ind, omkring mine andre fritidsbeskæftigelser samt totalt random stuff. Nogle vil jeg lave på engelsk, dog kun få. 

Yay, nu er jeg en blogger! :3